En elevationsseng er en seng, som gør det muligt for dig at tilpasse sengen, så den matcher din krop og de behov, du har, når du skal have understøttet kroppen før, under og efter søvnen. Elevationssengen er opbygget som en traditionel seng, men den har en tredelt sengebund, som gør det muligt at justere den. Her følger en guide til valg af elevationsseng.
Sørg for at vælge en elevationsseng med en ordentlig motor
Det første, du skal gøre, når du skal have en elevationsseng, er at sikre dig, at motoren er af ordentlig kvalitet. Der bliver brugt en motor til at drive de forskellige justeringsmuligheder, og derfor er det altafgørende, at du vælger en ordentlig elevationsseng, som gør det muligt at hæve og sænke sengens bund optimalt.
Derudover kan selve bunden på sengen være udstyret med flere forskellige anordninger, som eksempelvis gør det muligt at hæve den øverste del af hovedgærdet en smule. Motoren er et af de mest centrale elementer, og det er derfor essentielt, at du sætter dig ind i, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til motoren.
Det kan godt betale sig at vælge en seng med en motor af høj kvalitet, så du undgår, at sengen skal kasseres, fordi det ikke længere er muligt at få reservedele til den type seng eller motor. Det kan eksempelvis være en god idé at vælge en motor fra Linak, der er et dansk mærke, som leverer gode og driftssikre motor.
Derfor skal du kunne justere højden
Hovedgærdet på en elevationsseng kan løftes op og ned, og dermed kan du tilpasse sengen, så din overkrop ligger i den vinkel, der er mest komfortabel. Mange elevationssenge gør det også muligt at rejse hovedgærdet op i en ny vinkel, så du kan sidde op i sengen, hvilket er praktisk, hvis du skal bruge sengen til andet end søvn.
Eksempelvis er det en god idé, hvis du læser, spiser eller ser fjernsyn i sengen. Når du løfter hovedgærdet til en passende vinkel, sørger du desuden også for, at din overkrop ligger en smule højere end den resterende del af kroppen – og det hjælper dig eksempelvis til en bedre vejrtrækning i løbet af natten.
Et godt alternativ kan også være store puder i din nuværende seng, og måske et par høje sengeben, så du kan hæve din seng.